Las Vegas Strip (Las Vegas)

Attraction Type:

  • Seværdigheder

The Strip i Las Vegas kan bedst oversættes til ”den lysende stribe” og tager du til Las Vegas bør du give dig selv den oplevelse, at se en af de mest oplyste gader i USA. Det er Las Vegas Boulevard, som er et verdensberømt lysikon og et helt specielt sted at opleve om aftenen.

De prangende glimt fra neonskilte, lysreklamer, de mange projektører og ikke mindst lys effekterne fra de mange kasinohoteller, danner hele rammen for denne helt fantastiske gade. Det anbefales, at tage en tur fra syd til nord igennem hele gaden og nyde øjeblikket af lys overalt og giv dig endelig god tid igennem det magiske landskab, da du ikke finder noget lignende andre steder.

Den største gade for kasino elskere

Las Vegas og The Strip er den største gade for kasino elskere, da du ikke finder et større sted i verdenen med flere kasinoer og flere mennesker samlet med samme interesse. Der ligger kasinoer hele vejen ned ad gaden fra syd til nord og mange turister kommer også til The Strip for at spille på et af de mange kasinoer.

Et hotel som er iøjnefaldende og som du ikke kan undgå at se med det samme, er kasinohotellet Mandalay Bay. Det er et hotel, hvor prisniveauet ligger i den høje ende af skalaen og er til dem, der har mange penge til rådighed og elsker luksus. Du kan bl.a. få lov at opleve deres såkaldte Shark Reef, som er et kæmpestort akvarium de har på stueetagen, hvor der bl.a. svømmer hajer og alligatorer rundt til frit syne.

Ved siden af ligger et nabohotel, som også er et kasino, men som har lidt en anden stil. Det hedder Luxor og er et pyramideformet hotel. Naturligvis beklædt i sort glas, så dem der spiller på kasinoet ikke har nogen idé om det er nat eller dag uden for.

Det er 30 etager højt og husere 4.400 værelser. Dermed er det et af de største kasinohoteller, som du finder overhovedet på The Strip. En sjov lille ting ved dette hotel er, at om aftenen, vil der på spidsen af pyramiden blive skudt en lysstråle ud i rummet fra en stort projekter, hvor lysstrålen efter signet, skulle kunne ses omkring 400 km væk i klart vejr.

Nabohotellet til det pyramideformet hotel Luxor er Excalibur, som er designet som en borg fra den bedste middelalder tid med en voldgrav rundt om samt en vindebro, som skal forceres for at komme ind på hotellet. Det er indrettet efter bedste evne med et riddertema, som går igennem hele hotellet. Det er trestjernet og er både til familier og enlige, da det er til at betale for alle.

Både Mandalay Bay, Luxor og Excalibur hotellerne er alle ejet af MGM Resorts. Det betyder også, at du nemt kan komme fra det ene kasino til det andet, da der kører en monorail konstant imellem disse tre kasioner på The Strip i Las Vegas. Dermed behøver man ikke begå sig ud i den virkelige verden for at komme fra det ene hotel til det andet.

Jeg hedder Halfdan og jeg har lavet Billigeflybilletter.dk. Som iværksætter har jeg været heldig at kunne rejse en del og det skriver jeg om på bloggen her.