Find your cheap hotel room now:

Book hotel in:

Arrival:

Departure:

Number of adults:

Number of children:

Book hoteller her

At finde det rigtige hotel til rejsen er måske dit vigtigste køb. Intet kan ødelægge en god tur, som dårlige senge og ringe morgenmad. Vi har skabt siden her netop for at undgå dét – og sikre dig gode, men billige hoteller: Øverst på denne side kan du indtaste hvilken by, du rejser til og hvornår, du ønsker at checke ind og ud. Tryk på ”Søg efter billige hoteller” – den røde knap – og så får du en liste over søgeresultater frem. Vi samarbejder hos BilligeFlybilletter.dk med flere af verdens største hotelsøgemaskine, og du får derfor rigeligt med muligheder at vælge imellem. Når du først har indtastet hvilken by, du er interesseret i, har du også mulighed for at sortere efter bl.a. om:

  • Hotellet har gratis morgenmad med i prisen
  • Om du kan gå på internettet (Wi-Fi)
  • Og om der eventuelt er pool, træningscenter, spa og hvad der ellers er med til at gøre rejsen lidt sjovere.
Det starter alt sammen med en søgning længere oppe på siden. God rejse!

Søg billige hoteller og sorter efter pris og stjerner

Hoteller over hele verden er omfattet af Stjerne-ordningen. Den går fra 1 til 5 stjerner, og der er 10 trin, fordi et hotel også kan have en halv stjerne (fx 3.5 stjerner). Vi anbefaler, at du bruger Stjerneordningen til at finde et hotel, der matcher dit behov og dit budget. Du får generelt en god oplevelse ved at vælge et hotel med 3 stjerner og opefter. Dette kan gøres på budget i de fleste byer. Således finder du billige 3-stjernede hoteller i London fra omkring 300 kroner per nat. Samme beløb kan du finde et hotel for i Paris, Berlin, Barcelona og mange af Europas andre storbyer. Hvis du går op til 4 stjerner, får du en endnu bedre behandling. Værelserne er større, personalet er bedre uddannet, der er flere spændende ting på menuen og beliggenheden er også ofte bedre. Går du helt op til de 5 stjerner, så får du en luksusoplevelse. Men du kommer også til at betale for den. Hvis du er heldig, kan du i de europæiske storbyer som fx førnævnte Berlin, London og Paris være heldig at være 5-stjernede hoteller fra omkring 1.000 kroner per nat – især, hvis du bestiller i god tid.

Tæt på lufthavn eller i centrum

Afhængigt af hvilken rejse du begiver dig ud på, kan du søge efter et hotel nær lufthavnen eller i centrum af byen. Priserne er cirka ens. Du finder de billigste hoteller midt imellem – der, hvor det er mindst praktisk at sove. Især i gamle europæiske byer som Paris, London og Madrid kan det være lidt pebret at finde et flot hotel i midten af byen. Husk dog på, at hotellet er en investering i din ferie. Hvis du starter hver dag med at stå op og kunne gå direkte ud til promenaden i Paris, er det en helt anden ferieoplevelse, end hvis du først skal bruge en halv time på transport. Du kan også blive længere ude om aftenen, og det er nemmere at komme hjem. Din flybillet handler alene om at komme fra A til B. Her gælder det om bare at finde billige flybilletter. Men hotelopholdet er en del af din faktiske ferie. Du kan finde billige hoteller, der ligger inde i byen – ikke de billigste, men gode og reelle hoteller. Du vil ikke spare på den læge, der skal helbrede dig på hospitalet og det hotel, der er udgangspunktet for din rejse.

Husk morgenmad, skatter og rengøring

Når du bruger vores søgemaskine til at søge efter billige hoteller, skal du huske, at nogle gebyrer kan komme oveni prisen:

  • Almindeligvis lægges rengøring oveni prisen. I de fleste byer koster det 1-200 kroner.
  • Der er som oftest morgenmad tilgængelig, men vær opmærksom på, om den er inkluderet i prisen – eller om du betaler udover for denne. Morgenmad koster sjældent over 100 kroner på hotellet, men det løber op, hvis I er et par stykker og bliver i en uge. Det er bedre at have indregnet fra starten af, når du booker hotellet, så du kender budgettet til resten af ferien.
  • Visse skatter lægges også oveni. I USA – herunder i Las Vegas, der er den by i USA med flest hoteller – er det almindelig praksis i flere stater, at der bliver lagt 10-50 dollars oveni hver overnatning. Det betaler du først, når du tjekker ud. For en uges ophold kan det blive over tusinde kroner. Du kan søge på skattereglerne or hoteller i den by i USA, du opholder dig i, så du ved hvad du går ind til. Undertegnede forfatter var i Las Vegas i en uge og det kostede knap 2.000 kroner mere, end jeg havde regnet med, fordi jeg blev afkrævet skatter på vej ud af døren og hen til lufthavnen på hotellet.
Derudover kan du naturligvis bruge penge på roomservice og baren – men det er blot almindelig luksus.

3 tips til billigere hoteller

Du er på siden her, fordi du leder efter billige hoteller. Det er næppe et 5-stjernet hotel, du er ude efter. Men udover ikke at tage det dyreste, hvad kan du så gøre for at spare penge på dine hotelophold? Vi kommer med 3 gode tips her:

  • Book samtidigt med dine flybilletter. Mange online rejsebureauer som Expedia, Bravofly og Supersaver giver dig mulighed for at spare penge, hvis du samtidigt booker både dine flybilletter og dine hotelovernatninger. Rejseselskaberne tjener mere, når du booker mere sammen og kan derfor også give dig en stærkere samlet pris.
  • Book dine hoteller i god tid. Som med flybilletter, så får du en billigere pris, hvis du bestiller dine hotelophold i god tid. I praksis får du den bedste pris, hvis du sørger for at bestille 4 uger før ankomst eller før. Jo tættere på ankomstdato du bestiller, jo højere en pris får du også lov til at betale. Med mindre, du er den eventyrlystne type, og forsøger at få gode priser ved at ringe på dagen, hvor hotellerne jo ikke har andre muligheder. Det sker på eget ansvar!
  • Sammenlign inklusive skatter og morgenmad. Prisen du betaler for en overnatning er en ting. Hotelkæderne har dog lært af flyselskaber og banker på den måde, at der er andre ydelser skjult i forskellige gebyrer, der kommer oveni prisen. Hvis du også gerne vil have morgenmad, som før nævnt, kan dette koste ekstra oveni prisen. Sørg derfor for, at du ikke sammenligner æbler og pærer, men bananer med bananer, når du leder efter og booker billige hoteller.
Men husk nu: Hotellet må ikke blive for billigt. Det ender med at gå ud over turen.

Alternativer til hoteller

Et hotel er ikke den eneste mulighed for at finde overnatning, når du skal ud at rejse. Et hotel er både den billige og nemme løsning. Du tjekker ind, har dit eget værelse og tjekker ud igen. Men hvis du vil have en mere autentisk løsning, bør du også kende til portaler som AirBnB og Wimdu. Portalerne lader private udleje deres boliger. Du kan leje værelser, lejligheder og hele huse gennem portalerne på hotel-lignende vilkår. I stedet for at bo hos et hotel, lejer du en private hjem og AirBnB klarer betalingen mellem jer, forsikringer og meget mere. Du kan både finde værelser, der i en måned af gangen er billigere end på hoteller – ligesom du kan finde lejligheder og huse, der koster markant mere. Fordelen ved AirBnB og Wimdu er, at du ofte bor mere lokalt og får et bedre indblik i den by, du bor i. Ofte bor værten sammen med dig og kan hjælpe dig med at finde rundt og se de rigtige steder. Et hotelværelse kan være kønsløst, men det er en lejlighed ejet af faktiske mennesker sjældnere. Du har ligeledes mulighed for at leje din egen lejlighed ud, når du er ude at rejse. Det kræver lidt arbejde med oprydning, og du skal have hjælp til at overdrage nøglen, men det er en måde at vinde nogle af dine omkostninger igen på. Du kan altid sammenligne hvilket udvalg AirBnB, Wimdu og de billige hoteller i den enkelte by har – og så vælge ud af, hvad der passer dig bedst. Ingen løsning er bedst. Det afhænger af det udvalg, der er tilgængeligt, når du rejser til byen. AirBnB er ligesom Uber i forhold til en taxa – potentielt lidt billigere, mindre professionelt og en del mere personligt. Om du kan lide det eller ej, afhænger helt af dig.

Anmeld – og læs andres anmeldelser

Én ting er, hvad hotellerne skriver om sig selv. Men det er næsten mere interessant at høre, hvad de tidligere gæster synes om stedet. Derfor har du mulighed for både at anmelde og læse anmeldelser på alle de billige hoteller, vi har samlet her på BilligeFlybilletter.dk. På det enkelte hotel skal du scrolle lidt ned på siden. Så kommer andres anmeldelser. Her har du mulighed for at skrive din egen. Vi læser din anmeldelse igennem og godkender den. Du har også mulighed for at give 1-5 stjerner til hotellet, afhængigt af hvor godt et ophold, du synes, du fik. Du er velkommen til at anmelde alle de hoteller, du har boet på. Jo flere anmeldelser vi samler her på siden, jo mere værdi får fremtidige besøgende også ud af at besøge os. Med andre ord – grib pennen. Vi takker dig for din hjælp!

Vi bruger flere penge på hotel end fly

Hos BilligeFlybilletter.dk hjælper vi med både at søge efter flybilletter og hotelophold til rejsen. Her kan vi se en klar tendens: Vi bruger mange flere penge på at købe hotelovernatninger, end vi bruger på vores flybilletter. Når vi spørger vores brugere, går den samme grund igen: Flyrejsen er jo bare at komme fra A til B. Det er ikke en del af ferien, men noget, du skal overstå for så først derefter at komme på ferie. Modsætningsvis er hotelovernatningerne en væsentlig del af din ferie. Du bruger tid på hotellet, vil gerne sove godt og være sikker på, at dine ting er sikre. Når vi søger efter flyrejsen, er vi derfor villige til at flyve mange timer længere med flere stop, hvis vi kan spare hundredevis af kroner. Men med hoteller betaler vi gerne lidt ekstra for at hotellet ligger inde i byen, at der er morgenmad inkluderet og de 3 stjerner i stedet for kun 2.

Overvej at kombinere hoteller med billeje

Hvis du allerede nu ved, at du foruden et hotel også skal bruge en bil i den pågældende by, kan du overveje at leje denne samtidigt med, at du booker dit hotel. Formålet er det samme, som når du booker flybilletter og hotel på samme tid – du sparer mange penge ved at samle dine køb. Når du booker dit hotel hos vores samarbejdspartner, bliver du helt automatisk præsenteret for muligheden for at leje en bil. Du kan overveje at leje bilen med pickup-point fra den lufthavn, du ankommer til. Så er det nemt at komme videre med det samme. Husk på, at du kan få mange bonuspoints (flyer miles) hos dit foretrukne flyselskab ved at booke billejen gennem dem. De bonuspoints kan bruges til at få bedre priser på dine kommende rejser. Eksempelvis kan du med SAS Bonuspoints, Norwegian CashPoints og EasyJet Credits spare mange hundrede kroner på dine kommende flybilletter. Jo før du bestiller dine flybilletter og hotelophold, jo flere penge kan du være heldig at spare. I takt med at det er blevet billigere at rejse rundt i verden, er der kommet flere hoteller til. Det øgede udbud har medvirket til, at prisen er røget helt i bund. I meget af Asien, Thailand inklusive, kan du fra få hundrede kroner om dagen bo som en sand konge. Det koster lidt mere i Europa, men her er du til gengæld på hjemmebane, og du kan bo på smukke, gamle hoteller. Vi håber, du vil bruge vores søgemaskine til at finde dine billige hoteller og ønsker dig en god rejse!