Floating Market (Bangkok)

I Thailand findes der mange flydende markeder rundt omkring. Her sælger man frisk frugt, mad, snacks og souvenirs fra lange både, som enten befinder sig i en kanal eller på en flod. Som turister slipper man for at gå rundt, ligesom man normalt gør på markeder, og i stedet for kan man langsomt blive padlet rundt, til de forskellige både. Ved nogle af de flydende markeder kan man også købe fra land, hvor der også er butikker på land, hvis nu man ikke kan lide at sejle rundt til diverse indkøb. Nogle af markederne er gamle og andre er nye, som man ofte sætter i værk for at trække turister til.

Det mest kendte og største floating market i Thailand er Damnoen Saduak Floating Market, som ligger omkring 100 km. fra Bangkok. Man kan tage en bus fra Sai Tai i Bangkok, dog stopper bussen et stykke fra kanalen, cirka 1 km. Det koster dog kun 10 kr. pr. person for to timers kørsel, og bussen kører hvert 40. minut. Kan man ikke gå det sidste stykke, så kan man blive sejlet og også rundt på markedet. Man skal dog regne med en taxa til busterminalen.

Hvor stammer Floating Market fra?

Kanalen blev udgravet af mennesker med ordre fra King Rama, der reagerede fra 1851 til 1868. Man ville lette transporten af de forskellige varer fra de steder varerne blev produceret til markederne. Og i denne sammenhæng begyndte man også at sælge varer på kanalen, og ikke kun bruge dem til transport. Hvis man vil besøge et marked der er knap så overrendt af turister, så er Amphawa Floating Market en mulighed. Husk dog altid, lige meget hvilket marked du befinder dig på, at hvis du vil købe noget, så prut om prisen. Der er masser af arrangører i Bangkok som står for at planlægge turer til turister, til diverse Floating markeder. Ofte kan der være mulighed for nogle flere seværdigheder undervejs på turen.

Jeg hedder Halfdan og jeg har lavet Billigeflybilletter.dk. Som iværksætter har jeg været heldig at kunne rejse en del og det skriver jeg om på bloggen her.