Orly lufthavnen ligger ca. 14 kilometer syd for Paris og har henholdsvis en terminal vest og syd, hvorfra der kører en pendulbus til og fra lufthavnen. Før i tiden var lufthavnen den største og vigtigste lufthavn i Paris, men efter opførelsen af Charles de Gaulle lufthavnen, har dette ændret sig i dag. Der er dog stadig mange turister og franskmænd årligt, der benytter sig af Orly lufthavn i Frankrig selvom den ikke længere er nær så vigtig, som før i tiden.
Fra lufthavnen kan du forholdsvis nemt og hurtigt komme ind til centrum af Paris. Der kører dog ikke tog direkte fra selve lufthavnen men lidt uden for. Du kan tage flere forskellige shuttle busser, der kører til de nærliggende stationer, hvorfra du kan benytte dig af henholdsvis RER B eller RER C og hvor der også er metroforbindelser ind til hele Paris. Der går både shuttle busser fra udgang F, G, A og K fra Orly lufthavn.
Turen tager ca. 35 minutter og det er medregnet den lille tur med en shuttle bus fra lufthavnen og til en af de nærliggende stationer, hvorfra du kan tage regionaltoget eller metroen indtil Paris.
Du kan også vælge andre metoder af offentlig transport til at komme fra Orly lufthavn ind til Paris centrum. Fra lufthavnen går der nemlig flere forskellige busser ind til Paris. Der er både de almindelige bybusser, men også nogle specielle AirFrance busser, hvoraf bybusserne kun koster, hvad der svarer til omkring 12 danske kroner og er klart det billigste.
Den sidste transport mulighed fra Orly lufthavn er taxa ind til centrum. Det er lettest, at praje en taxa ind ved udgangen af B eller M og koster typisk omkring, hvad der svarer til omkring 260 kroner i dagtimerne.
Derudover er der gode muligheder for overnatning på hoteller i lufthavnen eller nær lufthavnen. I lufthavnen Orly er der en gratis pendulbus til rådighed, der kører dig direkte hen til henholdsvis Hilton Paris Orly eller Ibis Orly, som begge er hoteller til rimlige priser. Det er klart, at vælger du et hotel lidt uden for lufthavnen, vil prisen ofte være lidt billigere, men til gengæld er du heller ikke ligeså tæt på dit fly, når du skal rejse hjem igen.
Ellers tag et kig på mulighederne, da der ligger mange hoteller nær Orly Lufthavn, hvor nogle er billigere end andre pr. overnatning. Frankrig og især hovedstaden Paris byder på mange seværdigheder og spændende turer og ikke mindst udflugter man kan tage på under sin rejse.