I Istanbul mødes vesten og østen..
Tyrkiet har altid været et land som har været delt imellem vesten og Europa, og det mere eksotiske Mellemøsten. Og det er noget, som byen i høj grad bærer et meget positivt præg af. Det er nemlig en metropol hvor man virkelig kan mærke historiens vingesus og den muslimske kultur, men stadig føle sig velkommen, godt tilpas og omgive sig med alle de moderne fornødenheder. Her ligger moderne butikker og stormagasiner side om side med flere hundrede år gamle moskéer, et sultanpalads med de originale intakte haremsbygninger og katakomber, som løber under byen og minder om byens historie som Romersk storby.
På væggene af den ældgamle moské Hagia Sofia er byens spraglede og multikulturelle historie afbilledet i glitrende mosaikker; alt fra vikinger, romerske kejsere, muslimske sultaner og kristne pilgrimme har været forbi byen og været med til at gøre den til det helt igennem fantastiske sted som den er i dag.
I Istanbul er der ingen ende på de kulturelle oplevelser
Er du typen som er glad for historie og kultur, så er Istanbul helt sikkert også byen for dig. For selvom byen må betegnes som moderne efter langt de fleste internationale standarder, så findes der på hvert et gadehjørne en gammel, smuk bygning som vil få dig til at stoppe op og hive efter vejret. Byen vrimler med vidunderligt smukke moskéer, og når der fem gange om dagen kaldes til bøn fra de smalle, høje minaretter, så ved du for alvor at du befinder dig i et land hvor Islam er den dominerende religion. Kaldet til bøn er noget man skal vænne sig til, men efter kort tid i byen får lyden dig til at føle dig hjemme.
Find flybilletter til Istanbul – og søg også efter dit hotel her.
De mest kendte af de mange religiøse bygninger er den førnævnte Hagia Sofia, som i sin tid har været både kirke og moské, og Den Blå Moské. Disse to er byens største og de mest velbesøgte, og også turister er velkomne – så længe man viser den fornødne respekt og klæder sig anstændigt. Derudover er den smukke havnefront et minde om tidligere tiders handelsvirksomhed via det berømte Bosporusstræde, og de smalle og stemningsfyldte gader med butikker dækket af bandakiner og behængt med tyrkiske lamper sætter en tilbage til en tid, hvor verden var mere magisk. Den Store Bazar med alle dens handlende og varer i meget varierende kvalitet er helt bestemt også et besøg værd.
Snyd ikke dig selv for en bid af det tyrkiske køkken
Sidst men ikke mindst, så vil den mad som du får serveret i Istanbul uden tvivl være en øjenåbner. De aflange og yderst lækre tyrkiske pizzaer kan fås de fleste steder, og ellers er tyrkerne jo eksperterne over dem alle i kebabkød, falafel og durum som du helt sikkert aldrig har smagt det før. Her er der ikke tale om den kedelig shawarma som du spiser på vej hjem fra byen, nej tværtimod; her er al mad smækket med krydderier og smag, som rummer selve byens sjæl.
Skriv et svar