Amsterdam er en international handelsby, fyldt med en masse kunstnere. Byen er kendt for sit kanalsystem, hvor der langs er flotte huse. Der er hyggelige kvarterer, som for eksempel den gamle bydel Jordaan, med små gader. Der er også masser af museer, men også steder hvor man kan finde et frirum.
I Amsterdam kan man finde Vondelpark, hvis man trænger til et fri rum, som er en offentlig park. Der kommer mange mennesker forbi, og det er alt fra at dyrke sport, til at slappe af, spise og drikke osv. som folk kommer for. Den har sit navn fra forfatteren Joost van den Vondel, som levede i det 17. århundrede. I 1864 blev parken skabt af havearkitekten Jan David Zocher, og i 1865 blev den officielt åbnet for befolkningen. Til at starte med blev parken navngivet til at hedde den Nye Park. Men eftersom at der blev sat en statue af van Vondel, begyndte man så småt at kalde selve parken for Vondelpark. Siden hen blev det parkens officielle navn. Frem til 1953 var ejeren af parken Vereniging tot aanleg van én rij, som var et selskab der ville skabe en park hvor det var muligt at råde og gå ture.
Men på et tidspunkt kunne selskabet ikke finansiere de vedligeholdelser der var, og derfor fik Amsterdam doneret parken. Parken har mange indgange, og der er masser af stier at vælge imellem. Er man i parken for at løbe en tur, så giver den yderste sti en tur på 3,2 kilometer. Dette er en sti på en asfalteret vej og der er skønne omgivelser. På turen rundt kommer man forbi en masse bygninger det engang var filmmuseum, derudover også rosenhaven, de avancerede Festina tennisbaner og det Blauwe Theehuis. Vondelpark er meget mere end bare en park. Parken indeholder også et tehus, restaurant, bar og teater. På teateret kan man se forestillinger i løbet af sommeren, da det er udendørs. Hvert år kommer der cirka 10 millioner gæster.