De fleste kender den exceptionelle histore om Anne Frank, den unge jødiske pige der sammen med hendes familie og venner af familierne gemte sig på et loft i flere år for blot at blive fundet af nazisterne og blive ført væk til en koncentrationslejr.
Anne Frank overlevede ikke selv 2. verdenskrigs rædsler. Det gjorde hendes dagbog og hendes far derimod. Han udgav Anne Franks dagbog som et vidnesbyrd om hans datters oplevelser under krigen og for at give andre mennesker et billede af de rædsler familien og mange andre jøder under krigen gennemgik. Faren selv blev overrasket over de mange tanker der stod i Anne Franks dagbog og hvor dybt hun tænkte over tingene. Han indrømmer til at have ændret og redigeret lidt i teksten. Derfor kan det også diskuteres hvor sandfærdig bogen er som historisk kilde og hvad er det der er fiktion.
Ikke desto mindre er de grove træk af historien sand; en pige ved navn Anne Frank gemte sig sammen med hendes familie på loftet hos nogle mennesker og blev senere fundet og slæbt til en af de berømte koncentrationslejre, hvor hun blev splittet fra hendes familie. Hun døde senere inden krigen sluttede.
Anne Franks hus bliver i dag betragtet som et historisk kendemærke og er fredet og må ikke jævnes med jorden. Mange turister besøger hvert år og hver dag Anne Franks hus i Amsterdam og ser og genhusker den unge pige rædselsfulde historie.
Vigtigheden af Anne Franks hus i Amsterdam
2. verdenskrigs rædsler truer stadig i baggrunden og få mennesker har glemt at den har eksisteret, selvom mange af dem der levede under den tid ellers er ved at blive gamle og dø hen. Men deres børn og børnebørn husker deres forældres og bedsteforældres fortællinger og nazisterne og de rædsler der blev begået mod det jødiske folk. Steder som Anne Franks hus i Amsterdam, der bliver fredet og gemt som et historisk mindemærke minder os om det der er sket.
Hele pointen med den slags mindemærker er at huske os på rædslerne for at de ikke igen å gentages. Ingen ønsker en ung pige som Anne Frank skal vokse op ved at gemme sig på et loft sammen med hendes familie. Og det går forhåbentlig også lang tid før krigens rædsler glemmes og atter blusser op – i hvert fald i den vestlige verden.