Derfor møder AirBnB modstand i hele verden

 - Estimated reading time: 2 minutes

Jeg hedder Halfdan og jeg har lavet Billigeflybilletter.dk. Som iværksætter har jeg været heldig at kunne rejse en del og det skriver jeg om på bloggen her.

Det er ikke mere end få måneder siden, at Berlins bystyre valgte, korttidsudlejning i den tyske hovedstad fremover skal være forbudt.

Hvis du skal leje ud, skal du gøre det i minimum 2 måneder, og der venter bøder på mange titusinde kroner, hvis du bliver taget i det modsatte.

Loven har effektivt sat AirBnB, Wimdu og andre tjenester ud af spillet – præcis som tiltænkt.

Men hvorfor møder AirBnB modstand over hele Europa lige nu, og hvilken betydning kommer det til at have for dine rejser?

Dyre lejligheder i de store byer

At de europæiske storbyer med lovgivning går imod AirBnB og anden korttidsudlejning handler især om én ting: Dyre lejligheder.

”Almindelige mennesker” bliver presset ud af byerne på grund af højere og højere husleje. I Danmark har vi et effektivt værn i form af Huslejeklagenævnet, men det kan de fleste andre byer ikke prale med.

De dyre lejligheder betales af rige udlændinge og turister.

Men de enkelte byer ønsker ikke at blive overtaget af rige turister (især russere og arabere er et problem i London og Paris). De ønsker heller ikke at lejligheder permanent udlejes til den ene turist efter den anden i stedet for at give plads til en faktisk indbygger i byen. Den nemme løsning her er et forbud mod AirBnB.

Udover Berlin er der også ugler i mosen i byer som Paris, Stockholm og sågar København, hvor Enhedslisten – byens største parti – ønsker at kigge nærmere på tingene.

Godt nyt for hotellerne

Den ene mands død er som bekendt den anden mands brød.

For hoteller i København, Stockholm og Paris – og især Berlin, hvor ændringerne allerede er trumfet igennem – er det gode nyheder. Turister stopper ikke med at komme til byen fordi, de ikke længere kan leje en lejlighed gennem AirBnB. I stedet for lejer de et hotelværelse, som de ville have gjort før i tiden. For bystyret bliver regnestykket således endnu bedre: Turister og forretningsrejsende lejer (dyrere) hotelværelser og lægger flere penge i kommunekassen, mens de er der.

Undertegnede håber på en udvikling, der går i AirBnBs favør. Det er sympatisk, du som privat har mulighed for at udleje, mens du ikke selv bruger din lejlighed. Men der er også en potentiel problemstilling i form af de mennesker, der permanent udlejer lejligheder og undviger de regler, der er sat op for at beskytte lejer på området.

Udgivet i Blog
En kommentar til “Derfor møder AirBnB modstand i hele verden
  1. Johnny siger:

    Air BnB er fint.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*