Tivoli i København er Europas mest populære forlystelsesparker – og faktisk også en af verdens ældste. Parken åbnede i 1843, og har hvert år over fire millioner besøgende. Udover at være en af verdens ældste forlystelsesparker, så har Tivoli i København rent faktisk verdens ældste trærutsjebane. Derudover har Tivoli også verdens højeste karrusel! Hos Tivoli i København finder du alle de klassiske forlystelser i hyggelige omgivelser. Der er alt for hele familien – både store og små – og Tivoli er det oplagte sted at tage hen under en weekendtur i den danske hovedstad.
Årstiderne i Tivoli
Det er ikke kun om sommeren, at man kan besøge Tivoli i København. Der er åbent året rundt, og der bliver pyntet op til hver højtid, som f.eks. halloween i oktober, jul i december og fyrværkeri op til nytår! Du behøver derfor ikke lade kulden holde dig væk – der er altid mulighed for sjov og hygge i Tivoli, uanset hvilket vejr det er på dagen. Sommersæsonen fra april til september er dog stadig en af de smukkeste, hvor Tivolis have slår sig ud i fuld flor, med mange flotte farver, roser og tulipaner.
Placeret midt i København Centrum
Tivoli ligger lige midt i centrum – ikke langt fra alle byens andre attraktioner. Ikke langt fra Tivoli ligger nemlig Rådhuspladsen og Strøget, hvor det er muligt at sætte sig ind på en lille hyggelig cafe og få sig en kop kaffe og se på alle modebutikkerne op og ned af gaden. Desuden så har Tivoli sit helt eget hotel, hvor du med fordel kan bo, hvis du vil være tæt på alle de store attraktioner og måske besøge Tivoli flere gange under din tur til København!
Årskort til Tivoli
Hvis du bor i Københavnsområdet eller blot besøger byen ofte, så kan med fordel købe et årskort til dig og hele familien. På bare to ture er kortet betalt sig hjem, og er derfor en yderst god investering! Du kan desuden også få et årskort der blot giver adgang til selve haven uden fri afbenyttelse af forlystelser, hvis du er til en tur af den mere stille og rolige af slagsen. Årskortet kan købes både online og ved indgangen til selve Tivoli i København.
Tivoli er en af de mest fantastiske attraktioner i København, og er en af de kæmpe oplevelser, som du bare ikke må være foruden! Så hvad venter du på? Kom afsted!