Christiania (København)

Attraction Type:

  • Seværdigheder

Christiania er en af de mest besøgte attraktioner i København, som er en by der blev etableret i 1971. Man kalder den også for Fristaden eller Staden. Det gamle militærområde og dens bygninger blev besat af hippier og slumstormere. Deres målsætning er at opbygge et samfund, hvor den enkelte kan folde sig ud dog stadig under ansvar for selve fællesskabet. Det er en drøm om frihed.

Hvis man tager en tur forbi Christiania, så kan man gå rundt i byen, opleve en anden måde at leve på, Christianias arkitektur, malerier, skulpturer, kigge i de små boder eller tage et smut ind forbi diverse caféer og andre spisesteder. Ofte kan man også være heldig at der er koncert, eller andre former for kulturelle oplevelser. Er man tilfældigvis i København i december måned, så skal man tage et smut omkring Christianias julemarked. I løbet af sommer perioden er der mulighed for at få en guidet tur, af en af beboerne selv.

Det omdiskuterede Christiania

Christiana er ofte omdiskuteret og har altid været det, hvilket skyldes deres handel med hash. Specielt kan man som besøgende opleve den del af byen der hedder Pusher Street, som et ret råt og anderledes område. Det er en anderledes verden at bevæge sig ind i, og derfor er det også vigtigt at man overholder byens regler. Ved indgangen er der skilte med vigtige anvisninger, som man skal følge. Man må blandt andet ikke løbe, tale i mobil eller tage billeder. Det kan dog være en ide slet ikke at have kamera med, da flere turister har oplevet at blive overfaldet, fordi han havde kamera med. Den 1. juli 2012 blev Fonden Fristaden Christiania grundlagt, som betyder at fonden ejer de dele af Christiania, der er udenfor de volde. Byen fik samlet 76 millioner kr. ind, til at kunne oprette fonden og selv få styringen over byen.

Jeg hedder Halfdan og jeg har lavet Billigeflybilletter.dk. Som iværksætter har jeg været heldig at kunne rejse en del og det skriver jeg om på bloggen her.