Den Forbudte by ligger i Kina i byen Beijing. Byen dækker et areal på omkring 720.000 kvadratmeter. Hvis man skal have en ide om hvor stort det er, så kan man sammenligne med Københavns Rådhusplads som er omkring 25.500 kvadratmeter. Hele vejen rundt om den Forbudte by er der en mur, som nogle steder kan være helt op til 10 meter i højden. Byen består af 800 bygninger, som i alt giver 9000 rum. Gul og rød er nogle af de fremtrædende farver der præger byen.
Ifølge kineserne repræsenterer farven gul centrum, og står dermed for jorden. Farven rød repræsenterer ild, som er kilden til lys. Gul og rød var derfor kendetegnet for de kejserlige paladser, og derfor måtte farverne ikke bruges andre steder. Det var kun på templer og altre, at farverne måtte bruges. Nogle af tagene har dog andre farver, fordi kejseren ikke kom i de områder. Nogle steder er farverne ændret fordi der har været brand eller andet.
Generelt var husene i Beijing farveopdelt i et bestemt hierarki. Gul var altså kejserens farve, og dermed øverst i hierarkiet, her efter kom rød, grøn, mørkegrøn, blå, sort og til slut grå. De almindlige mennesker i befolkningen måtte kun benytte sig af farverne sort, grå og hvid. På den måde blev kejseren fremhævet. I omkring 500 år var den Forbudte by stedet for de mange kejsere igennem årene. Fra år 1925 har byen været under Palace Museum.
Hvad kan man opleve i Den Forbudte by, Beijing?
Af interessante ting i den Forbudte by kan man fx I hvert hjørne finde et vagttårn. Herfra holdte man øje med fjender ude fra, for at beskytte kejserens bolig. Rygtet siger at kejseren en nat havde drømt at der var vagttårne i hvert hjørne af byen, og da han vågnede ville han have at muren blev udstyret med vagttårne. Man kan også se den kejserlige have, som er omkring 12.000 kvadratmeter og har træer der er mellem 100 og 300 år gamle.