Hvis du skal overnatte udenfor, er det helt essentielt at have en sovepose, det siger sig selv, men den skal også passe til dine behov og vigtigst af alt, klimaet og temperaturen. I sommertiden kan det være rart med en sommersovepose, der er passer til temperaturen i sommernætterne.
Der findes en helt kategori og stort udvalg af denne type sovepose, så vi har valgt at udføre en test og anmeldelser af nogle af de bedste herunder, hvor vi også hjælper dig med de vigtige overvejelser i forbindelse med at få valgt den helt rette.
Hvordan vælger jeg den rette sommersovepose?
Der er mange ting at tage stilling til, når man vælger at investere i en ny sommersovepose.
Du skal overveje, hvilken temperatur den skal passe og holde til.
Du skal tage stilling til, hvilket materiale den skal være i.
Herudover skal du tænkte over, hvor meget må den fylde og veje? Det er alt sammen vigtige overvejelser, du skal gøre dig inden du vælger, så du er sikker på at få en model, der passer lige netop til dine behov.
Herudover skal du selvfølgelig overveje, hvor mange penge du er villig til at bruge på den. Heldigvis findes sommersoveposer i alle prisklasser. Herved kan du vælge efter om den bare lige skal overleve Roskilde Festival eller om du er campingentusiast, der har brug for høj kvalitet og funktionalitet, år efter år. Herunder finder du vores tests og anmeldelser af nogle af de bedste sommersoveposer på markedet lige nu.
Billig sommersovepose fra Easy Camps Chakra serie. Pris: 149 kr.
https://rejsegear.dk/easy-camp-chakra-sovepose-sort/
Denne model er simpel og let. Eftersom den kun består af ét lag, fylder den ikke meget og vejer blot 800 g.
Den kan lynes op i den ene side og fungere som en let dyne. Foret og det udvendige materiale er polyester, mens fyldet er polyester fibre. Den fås både i sort og grøn. Den er komfortabel i temperaturer omkring 10-15 grader.
Denne sovepose er let og billig, og er dermed perfekt til sommerens festivaler til dig der har et lille budget.
Funktionel Eagle sommersovepose fra Carinthias. Pris: 899 kr.
https://rejsegear.dk/carinthia-eagle-sovepose/
Super fleksibel model i en grønbrun farve. Den indvendige foring består af Shelltex, der er 100% nylon, mens soveposen ydre er Shellproof, som er 100% nylon med PU Coating. Materialet gør, at den fylder ganske lidt, når den bliver pakket sammen.
Der medfølger en kompressionspose, der gør den super let at have med rundt. Komforttemperaturen ligger på omkring 10 grader, og modellen her har thermoflect, hvilket gør, at den holder rigtig godt på varmen. Den vejer 900 g.
Perfekt til teltturen eller lignende, hvor du har brug for en god sovepose, men gerne vil gøre det uden at skulle af med flere tusind kroner.
Super let og blød Passion One Dunsovepose fra Yeti. Pris: 2.899 kr.
https://www.grejfreak.dk/outdoorshop/product/yeti-passion-one-dunsovepose-51598/
Her er den perfekte sommersovepose til dig, der har høje krav til kvalitet. Denne model er ultra let og vejer kun 275 g (str. M). Fyldet er gåsedun og materialet er 100% nylon, hvilket gør, at den er super blød og behagelig, og at den kan pakkes meget komprimeret i den medfølgende opbevaringspose.
Materialet er både åndbart og vandafvisende, hvilket sikrer dig maksimal komfort hele natten. Komforttemperaturen ligger på 15 grader. Den fås i flere størrelser, så du kan vælge en der passer til dine mål.
Denne sovepose er til dig, der kun vil have det bedste. Den er perfekt til eventyr, der kræver, at du skal bære rundt på den, f.eks. i forbindelse med flere dages vandreture eller andre større eventyr.
Her bliver du glad for at have valgt en sovepose, der hverken fylder eller vejer. Dens høje komfort og funktionalitet gør, at du kan sove behageligt hele natten.
Multifunktionel Ventana Duo sommersovepose fra Therm-A-Rest. Pris. 2.199 kr.
https://www.grejfreak.dk/outdoorshop/product/therm-a-rest-ventana-duo-1-2-personer-15224/
Denne sommerpose kan både fungere som en almindelig sovepose for 1 person, eller den kan lynes op og fungere som en dyne for 2 personer, hvis den lynes fast til to liggeunderlag fra Therm-A-Rest. Materialet er nylon med eraLoft syntetisk fyld. Det særlige materiale, gør at den isolerer godt, selv under fugtige eller våde forhold.
Herudover kan den holde dig varm helt ned til 2-7 grader (afhængig af om du er mand eller kvinde). Den vejer 2,03 kg og er blå og grå.
Denne lækre sovepose er til dig, der ikke vil fryse om natten, og dig der kan have brug for at have to sovepladser i stedet for én.
Let og billig Loftra Kodiak 900 sommersovepose fra Mil-Tec. Pris 349 kr.
https://www.grejfreak.dk/outdoorshop/product/mil-tec-loftra-kodiak-900-sovepose-44492/
Denne lækre model i grå og grøn er super god til prisen. Den vejer kun 900 g og kan pakkes tæt sammen i en lille pose. Den har en lomme, som du kan putte dine værdier i. Det vandafvisende materiale gør, at du ikke skal bekymre dig om, at dig eller dine ting bliver våde, hvis det skulle regne lidt. Komforttemperaturen ligger omkring 11 grader.
Denne sommersovepose er en rigtig god løsning for dig, der har brug for en behagelig og praktisk udgave, men ikke har lyst til at investere for mange penge i den.
Yderligere overvejelser du kan gøre dig for at vælge den rette model
Den største beslutning er for de fleste, om du skal vælge dun eller fiber.
Dun
Soveposer i dun kan pakkes sammen til at fylde ganske lidt. Samtidig vejer de også en del mindre end udgaverne i fibermateriale. Dunsoveposen er mere langtidsholdbar i forhold til varmekapaciteten, da dun ikke falder sammen på samme vis som modellerne i fiber har tendens til efter en rum tid. Soveposer i dun er dog også væsentligt dyrere, men det kan også være en investering, hvis du har intention om at bruge den i mange år.
Fiber
En fibersovepose vil skulle udskiftes oftere, hvis varmekapaciteten forsat skal bevares. Dog kan man sagtens finde mange soveposer med fiberfyld, der er rigtig gode og komfortable. Dun har sværere ved at holde på varmen, hvis der er meget fugtigt, og mister helt isolationsevnen, hvis den bliver gennemvåd. Fiberdyner kan ofte bedre klare fugt og hårdt vejr og er også lettere at tørre. Men når alt kommer til at, er det typisk prisforskellen, der afgør, hvilken isoleringstype du vælger.
Andre funktioner
Udover fyldet, skal du overveje funktionerne. Er det vigtigt for dig, at den skal kunne laves om til en dyne? Eller er det vigtigt at den har lommer, så du kan holde styr på dine ting? Alle soveposer kan tilbyde dig forskellige funktioner, så det er bare med at gøre op med dig selv, hvad du føler er vigtigt, for at du får en behagelig overnatning i naturen.
Pengene værd? Vælg ud fra formålet
En af de centrale ting du kan overveje inden du køber er, hvad du skal bruge den til. For hvis du bare lige står og mangler en sovepose til sommerens festivaller eller til hytteturen med universitet, er det måske ikke nødvendigt for dig at investere mange penge i den.
Derimod, hvis du går meget op i friluftsliv og tilbringer mange sommernætter udenfor, eller hvis du skal på en flerdages vandretur med overnatning i telt eller shelters, da kan det være en rigtig god idé for dig at investere i en god sovepose.
Så sørg dig for at gøre nogle af disse overvejelser, og ellers håber vi at ovenstående tests kan hjælpe dig med at vælge rigtigt – god fornøjelse!
Skriv et svar