Oplevelsesmuligheder i solrige Los Angeles

 - Estimated reading time: 2 minutes

Jeg hedder Halfdan og jeg har lavet Billigeflybilletter.dk. Som iværksætter har jeg været heldig at kunne rejse en del og det skriver jeg om på bloggen her.

Overvejer du at tage til solrige Los Angeles i Californien på din næste ferie, så er der masser af oplevelsesmuligheder – både for store og små. Los Angeles byder på alt fra shopping, forlystelsesparker og mulighed for at gå i stjernernes fodspor på Hollywood Boulevard.

Følg stjernerne på Hollywood Boulevard

Hollywood Boulevard er et sted man absolut ikke kan undgå at besøge, hvis man er i Los Angeles. Langs Hollywood Boulevard kan man nemlig finde alle ens yndlingsskuespillere, sangere og tegnefilmsfigurers stjerner blandt de 2.500 bronze-stjerner, som er nedlagt i fortovet.

Hollywood Boulevard er også stedet, hvor man med sikkerhed kan få taget et billede sammen med en af de mange look-alikes, som skal forestille diverse skuespillere, stjerner og andre kendte figurer. Det er også værd at besøge Grauman’s Chinese Theatre, hvor man kan finde mange kendte stjerners håndaftryk og fodaftryk i cement.

Her kan man bogstaveligtalt gå i de kendtes fodspor. Desuden er indgangen til Kodak Theatre, hvor Oscar-uddelingen finder sted en gang om året, også at finde på Hollywood Boulevard.

Forlystelsesparker for både børn og voksne

Los Angeles er desuden fyldt med muligheder for at besøge diverse forlystelsesparker. Disneyland Resort og Universal Studios er nok de mest kendte, og begge kan med fordel besøges. I Disneyland kan man møde alle de kendte Disney-figurer og få taget billede med dem, gå en tur gennem det berømte Disney-slot og prøve en masse tema-forlystelser.

I Universal Studios er der mere fokus på film, og her kan man opleve en 50 minutters lang guidet tur i en åben bus gennem diverse kulissebyer og studier med indlagte specialeffekter. På denne tour vil du blandt andet kunne opleve angreb fra King Kong og Dødens Gab. Desuden har Universal Studios en masse tema-forlystelser såsom Jurrasic Park, Terminator eller The Simpson Ride.

Uanset hvilken forlystelsespark man vælger, vil der med sikkerhed være noget at opleve for både voksne, børn og andre barnlige sjæle.

Udgivet i Blog

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*