7 grunde til at Bangkok er en forfærdelig rejsedestination

 - Estimated reading time: 5 minutes

Jeg hedder Halfdan og jeg har lavet Billigeflybilletter.dk. Som iværksætter har jeg været heldig at kunne rejse en del og det skriver jeg om på bloggen her.

Jeg havde i 2014 den tvivlsomme fornøjelse af at besøge Bangkok i en kort uge.

Og jeg siger tvivlsom fornøjelse, for Bangkok deler førstepladsen med Sao Paulo for de værste byer, jeg nogensinde har besøgt.

Det er der mange grunde til, men jeg har prøvet at korte dem ned til de 7 værste her.

Uden videre indledning – de 7 grunde til, at min kæreste og jeg har svoret, vi aldrig skal forlade Suvarnabhumi lufthavn i Bangkok igen:

Hvis du stadig vil afsted, så kan vi godt hjælpe – find dine flybilletter til Bangkok her.

Alle prøver at hustle dig

figur i bangkok

Fra du forlader lufthavnen til du igen sætter dine ben i en taxa eller Skytrain for at komme hjem bliver du hustlet.

Du er udlænding og betaler (meget) mere for taxa, fødevarer, restaurantbesøg, skræddersyet tøj og hvad Bangkok ellers byder på. Du kan rimeligt sikkert regne med, at din pris er dobbelt så høj som den, en thai’er ville betale for den samme vare.

Bangkok er stadig billigere end Danmark og med en god længde. Men det er ikke som andre gode dele af landet, hvor befolkningen oprigtigt er venlige og ikke lever for at tage lidt ekstra penge ud af lommen på dig.

Ser du og dine rejsepartnere medgørlige ud bliver turen 50-100 % dyrere end den burde være. Det garanterer jeg.

Maden er super dårlig for danske standarder

mad på gaden i bangkok

Med mindre du placerer dig inde på fine restauranter hver aften, så kan du ligeså godt lære det thailandske ord for ”toilet” – for du får brug for et. Gademad i Danmark er hygiejnisk, lækkert og spændende. I Thailand er det din genvej til dårlig mave og en nat brugt på toilettet.

Spis generelt ikke maden du finder på gaden, for du bliver syg af den. Det kræver en hærdet mave at leve af gademad i Bangkok.

Selvom det kan se lækkert ud:

Luftforureningen er vanvittig

CHINA-ENVIRONMENT-AIR-POLLUTION-HEALTH

Flere måneder om året bærer thailænderne luftmasker – dem, du kender fra Kina fra udbrud af svineinfluenza og SARS – bare for ikke at få næseblod, når de går til arbejde.

Sao Paulo, Beijing og Bangkok er blandt de byer i verden hvor luftkvaliteten er ringest. Den er langt værre end hvad vi forbinder med ’forsvarlige’ forhold i Europa.

Og sådan er det bare hele året.

Taxichauffører aner ikke hvor du vil hen

På bagsæddet af en tuk-tuk. Jeg tvivler på chaufføren har været i Bangkok før vi mødte ham.

På bagsæddet af en tuk-tuk. Jeg tvivler på chaufføren har været i Bangkok før vi mødte ham.

Bangkok er en kæmpe by og tager vi lidt forstæder med, så er der 30 millioner mennesker. Det er 5x mere end vi er i Danmark.

Derfor har de fleste taxachauffører heller ingen idé om, hvor du gerne vil hen. Nogle gange er du heldig og så siger de det til dig. Andre gange begynder de bare at køre og så kan du jo betale, når ikke du gider køre med dem længere.

Medtag også her, at mange taxachauffører snakker ligeså godt engelsk som vestjysk. De forstår ingenting af hvad du siger. Hav en thailandsk guide med, så de kan læse navnet på den turistdestination du gerne vil hen til. Ellers kan du ligeså godt ende ved templet som i Laos.

Syge mennesker på gaden

Det her er ærgerligt og vi bør gøre noget – men syge mennesker gør ikke din ferie til en bedre oplevelser.

Men der er mange af dem i Bangkok, hvor folk dør på gaden hver eneste dag. Nogle kvarterer er værre end andre, men du undgår dem ikke på en hel tur i det thailandske.

Trafikkens bedste øjeblik er Køge Bugt

Ikke en køreskole. Bare almindelig scootertrafik.

Ikke en køreskole. Bare almindelig scootertrafik.

Mange tusinde danskere pendler hver dag fra Sjælland og ind til København via Køge Bugt-motorvejen. Den stakkels motorvej er a) altid proppet og b) altid udsat for vejarbejde. Derfor bliver du c) altid forsinket.

Forestil dig når Køge Bugt er værst og du sidder bag en Suzuki Swift, der bare ikke rykker sig. Sådna er Bangkoks trafik, når den er bedst.

Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Køerne kan blive vanvittige, tuk tuk’erne er ligeglade og kører midt imellem det hele og bøder for jaywalking på 200 baht (40 kroner) afskræmmer ikke i nævneværdig grad thai’erne fra at krydse gaden, når de har lyst. Det er sjældent når lyst er grønt.

Hvis du er typen, der synes det er frustrerende at køre i bil i København, så tag den blodfortyndende medicin med før du sætter dig bag et rat eller i et passagersæde i Bangkok.

Det er dyrt!

Selv på toppen af tempel kunne vi ikke undslippe osen i byen.

Selv på toppen af tempel kunne vi ikke undslippe osen i byen.

Og værst af alt – hvis Bangkok så var en billig feriedestination kunne vi leve med meget af det, men Bangkok er dyrt!

Det koster mange tusinde kroner at komme til byen og i forhold til hvad Thailand ellers har at byde på, så betaler du en meget høj pris for alt i Thailands hovedstad.

Maden er dyr, hotellerne er dyre, taxaen er dyr (mest fordi chaufføren gør alt for at hustle dig). Selv dit skræddersyede tøj er dyrere her end i resten af landet, selvom det ikke er bedre af den grund.

Nej – vi fik 5 dage i Bangkok og vi vil ikke tilbage.

Thailand kan være den bedste tur, du nogensinde har været på. Men det sker ikke i Bangkok.

Jeg anbefaler Chiang Mai i den nordlige del af Thailand i stedet. Hvis du er til strand og drinks så er øer som Koh Chang og Koh Lanta værd at tjekke. Pulserende natteliv og forvirrede køn finder du i Pattaya og Phuket syd for Bangkok.

Bangkok og Suvarnabhumi Lufthavn er sandsynligvis det første du ser i Thailand. Men gør dig selv en tjeneste og sørg for, det ikke er det sidste. Bangkok fortjener bedre!

Udgivet i Blog

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*