Sydney Opera House (Australien)

Attraction Type:

  • Seværdigheder

Når man siger Sydney, kan man ikke undgå at sige Sydney Opera House. Dette storslåede operahus ligger lige ud til vandet med flotte Harbour Bridge i baggrunden. Sydney Opera House må siges at være et af byens varetegn. Hvis man kommer sejlende til byen i solskin, præsenterer huset sig fra sin bedste side. Men selv om man ikke kommer fra søsiden, så bliver man alligevel fascineret i og med beliggenheden er så smuk.

Dansk design i Sydney

Sydney Opera House er designet af en dansker og har et helt særligt udtryk. Den lyse farve sten og de store buer tager sig godt ud og forener dansk og australsk design. Ikke nok

Operahuset i Sydney er om ikke andet kommet på verdenskortet efter Kronprinseparret blev gift i 2004. Kronprinsessen der er meget populær i Australien kommer jævnligt til Sydney og parret har i flere omgange besøgt Sydney Opera House på deres turer til Australien. Det får turisterne til at strømme til for selv at opleve stemningen.

Operahuset er designet således, at det er muligt at gå hele vejen rundt, så man kan få set huset fra alle vinkler. Det er også muligt at sætte sig på en af de mange restauranter, der er beliggende lige ved siden af på havnefronten med første parket til vandet. Her kan man nyde et glas kold hvidvin og samtidig studere de finurlige og interessante arkitektoniske løsninger, som adskiller Sydney Opera House fra andre storslåede bygningsværker.

Sydney Opera House – et besøg hver

Det koster selvfølgelig noget at komme ind og se Operahuset. Der er dagligt flere rundvisninger, som er en oplevelse hver, hvis man vil have en lille bid af Danmark i Sydney. Det er smart at undersøge tidspunkterne for rundvisning i god tid, før man har tænkt sig at komme, da de fleste rundvisninger ofte hurtigt bliver booket op. Hvis man vil have et lille smugkik uden at betale for en rundvisning, kan man altid besøge toiletterne derinde, som i sig selv er lavet fantastisk flot.

Sydney Opera House bliver ikke kun anvendt til store koncerter og kulturelle begivenheder. Nytårsaften strømmer folk til fra tidlig morgen for at få den bedste plads uden for Operahuset, når der fyres fyrværkeri af kl. 24. Folk sidder der gerne hele dagen på plastikstole eller direkte på jorden for at opleve et af verdens længste og flotteste fyrværkerishows.

Jeg hedder Halfdan og jeg har lavet Billigeflybilletter.dk. Som iværksætter har jeg været heldig at kunne rejse en del og det skriver jeg om på bloggen her.