Varansi som ligger i Indien bliver set som en af de absolut helligste byer af Hinduismen. Ganges-floden som løber igennem Indien er ligeledes meget hellig i Hinduismen. Byen er for mange pilgrimme deres mål og det at bade sig i floden, da de mener den er hellig.
Byen er meget gammel og der er mange af disse såkaldte ”ghaters”, som er de stentrapper, der går ned til vandet. Bader man i vandet fra en af de mange stentrapper, tror hinduerne på, at ens synder bliver tilgivet.
Nogle af stentrapperne bliver også brugt til, at smide hundredevis af brændte lig i Gang-floden, som er endnu et af de hellige ritualer, der bliver gjort hver dag i Varansi. Det er ikke et sted, som du bør tage hen med dine børn, da lig bliver offentligt brændt dagligt og ligeledes er det ikke ualmindeligt, at lig bliver fundet på gade og stræder rundt omkring i den gamle hellige by.
Grunden til at de mange lig bliver brændt hver dag og liget bliver smidt i floden, er fordi de tror på, at floden og vandet er helligt og at en brænding i byen, skulle være en direkte billet af den afdødes sjæl til himmelen. Om det er rigtigt eller ej, må stå i det uvisse. De tror i hvert fald højt og helligt på det.
Oplev en sejltur på Ganges-floden
Du vil som dansk turist og enhver anden turist også kunne opleve andre ting end brændende lig af indere, som kan virke meget overvælgende for rigtig mange mennesker. Noget så afslappende som en sejltur ned af Ganges-floden er også en mulighed og gerne imens solen står op, så du kan se hvordan hele byen vågner.
Af de omkring to millioner indbyggere der bor i Varansi, kommer mange af dem ned forbi floden hver morgen og beder en bøn før de skal på arbejde eller for at vaske og bade sig i det hellige vand.
Sejlturen kan dog hurtigt blive mere dramatisk og det anbefales helst ikke, at være for sart for bizarre ting. Det er nemlig ikke unormalt, at dumpe ind i et halvbrændt lig, i mens du sejler på floden, da mange familier vælger, at spare på brændet, som deres afdød skal brændes på, da det koster penge.
Det ender derfor ofte ud i, at liget ikke er blevet brændt helt og derfor kan turister opleve, at sejle ind i et halvbrændt lig. Ellers kan det være en meget smuk sejltur og en god start på dagen.