Når folk tænker på Egypten, er de første de tænker på garanteret pyramiderne, kort efterfulgt af Sphinxen i Giza, Egypten. Den smukke og unikke skulptur befinder sig på Nilens Vestbred i gåafstand fra de berømte pyramider. Den fremstiller et menneskehoved på en løvekrop og er et must at opleve hvis du skal besøge Giza. Sphinxen er et imponerende syn, der står enormt med en længde på 73.5 meter, en bredde på 19.3 meter og en højde på 20.22 meter.
Sphinxen står som et kæmpe symbol på Egyptens imponerende udbud af arkitektur og står for mange som repræsentant for selve Egyptens arkæologiske forhistorie. Sphinxen i Giza, Egypten bliver hvert eneste år besøgt af flere tusinde mennesker og er et naturligt stop for mange der har nogen form for interesse indenfor arkitektur eller egyptisk kultur.
Sphinxens gåde
Der er mange kontroverser der omringer Sphinxen. Der er nemlig ingen der ved hvornår den blev bygget, hvem den blev bygget af og, vigtigst af alt, hvem den forestiller. Sphinxens ansigt er nemlig slemt forslået af repeterede begravelser i sandstorme, hvilket ikke gør det nemmere at sammenligne ansigtskonstruktionen med andre arkæologiske fund. Hvem Sphinxens hoved skal fremstille, er nok noget af det der bliver diskuteret i højeste grad. Gennem længere tid har hovedantagelsen dog været at Sphinxens hoved skal afbilde den egyptiske farao Kefren.
Men hovedet på løvekroppen bliver stadig debatteret i høj grad, da det er ved siden af umuligt at finde frem til en præcis konklusion, når bevismaterialet er så gammelt. Den manglende næse er der også meget at lære om, da det er blevet konkluderet at den ikke er faldet af naturligt, men derimod blevet fjernet med vold. Hvem der har begået denne forbrydelse er dog også uvist.