Parthenon i Athen

Parthenon er et ord afledt af det græske parthenons, som betyder jomfru. Parthenon er et tempel i Athen, som er viet til Athena Parthenos, gudinden. Det blev opført 447-438 f.kr. og man kender til historien af opførslen af templet fordi, man har fundet bygningsregnskaber i marmorsteler. Templet har både været i funktion som kirke og som moské, og under den romerske tid var der opstået brand inde i templet, som efterfølgende blev repareret. Parthenon er et billede af noget af det bedste arkitektur, som blev fremstillet under den græske oldtid. Arkitekterne bag var Iktinos og Kallikrates.

Hvad består Parthenon af?

Templet består af marmor, som kommer fra Pentelikonbjerget tæt på Athen. Dog blev den oprindelige Parthenon ødelagt i 480 f. kr. da perserne indtog Athen. Men oven på det gamle fundament blev der bygget et nyt tempel. Templet er lavet i det man kalder dorisk stil, og består af 8 søjler ved enderne og i siden 17 søjler. Dette er dog usædvanligt for et dorisk tempel, da de som regel kun har 6 søjler for enden. I hver ende er der seks søjler indenfor de andre søjler, og her stod statuen af Athene i guld og elfenben.

Disse materialer var nogen af de dyreste, og gav et udtryk for magt. Statuen var 11,5 meter i højden. I den anden ende havde man et skattekammer. Udenfor var der figurer i gavlene. Man mener dog at statuen kom til Konstantinopel, da templet blev lavet om til kirke. Størstedelen af udsmykningerne fra Parthenon kan man i dag finde på British Museum, og nogle få dele i Vatikanet i Rom, Louvre i Paris og på Københavns Nationalmuseum. Da man lavede udgravningerne i 1885, hvor der også var danskere der deltog, fandt man frem til en masse nye oplysninger om Parthenon. Specielt fandt man en del af stykker af udsmykningerne. Alt dette er samlet på Akropolismuseet i dag.

Jeg hedder Halfdan og jeg har lavet Billigeflybilletter.dk. Som iværksætter har jeg været heldig at kunne rejse en del og det skriver jeg om på bloggen her.