Parlamentspaladset (Bucharest)

Attraction Type:

  • Seværdigheder

Oplev den fascinerende arkitektur i Bucharest

Det kan være en kæmpe oplevelse at tage ud at kigge på arkitektur. Det er uhyrligt fascinerende, men nogle gange kan det også være en smule skræmmende, da arkitekturen kan være så voldsom, at man slet ikke kan tro sine egne øjne. Parlamentspaladset i Bucharest er en af de arkitektonisk voldsomme bygninger, som kan virke meget overvældende, når man første gang ser det. Det er en fuldstændig enorm bygning, som diktatoren Nicolae Ceausescus fik opført. Bygningen stod først helt færdig et par måneder inden han og konen blev henrettet under revolutionen i 1989.

Paladset står stadig som et symbol på denne diktators totalitære regime i Rumænien. Det store palads fylder i dag stadig rigtig meget i billedet af Bucharest, og står som en manifestation og et minde om kommunismen i Østeuropa. Da paladset skulle opføres skulle op mod 300.000 mennesker gå fra hus og hjem for at få plads til dette kæmpe palads. Parlamentspaladset i Bucharest står stadig som en af verdens største bygninger til administration – kun overgået af Pentagon i USA.

Et grandiost palads med marmor og krystal

Det er helt vanvittigt at tænke på, hvor meget marmor, krystal, træ og tæpper der er blevet brugt under opførslen af dette enorme bygningsværk. Da paladset skulle bygges blev op mod 9000 huse og kirker jævnet med jorden for at gøre plads til denne mastodont. Efter revolutionen var det uvist, hvad der skulle ske med paladset. Mange mente, at det skulle rives ned for at fjerne sporene fra den grusomme diktator. Som bekendt endte det med, at det rumænske parlament overtog bygningen, og senere blev der også plads til et museum for moderne kunst i paladset. En rundvisning i paladset tager omkring to og en halv time, og der har man altså stadig kun set 8 % af bygningen.

Jeg hedder Halfdan og jeg har lavet Billigeflybilletter.dk. Som iværksætter har jeg været heldig at kunne rejse en del og det skriver jeg om på bloggen her.