Main Square har været central for Krakow, lige siden den gamle bydel I det 13. århundrede, fik sine gader. Det er Krakows centrale markedsplads, og er et fint både start og slut sted, når man skal rundt i byen. Markedspladsen blev designet i 1257, men har dog ændret sig en del siden.
Pladsen er målt til 200 kvadratmeter, og dermed er det en af de største middelalderlige pladser i Europa. Pladsen er omgivet af byhuse, som alle er elegante, har historie og navne. Igennem mange århundrede var det på markedspladsen, at man holdte hyldester til kongen, og her at offentlige henrettelser fandt sted. Det var også her at Tadeusz Kosciuszko gjorde et berømt opgør med de lokale, mod fremmed styre i 1794. Tadeusz Kosciuszko var polsk nationalhelt, general og anfører.
Pladsen har altid været det oplagte og mest naturlige sted for blandt andet fester, som for eksempel parader og jule krybbe konkurrencer. Dog har det ikke altid været alle begivenheder der er endt lige godt, på den gamle markedsplads. I det 17. århundrede var kong Jan Sobiesko den tredje, indviet i et uheld med festfyrværkeri. Nogle af de sprængstoffer der var, blev ved et uheld affyret ind i mængden af mennesker.
Under anden verdenskrig blev pladsens navn ændret til ”Adolf Hitler Platz”, som stod på under den tyske besættelse. Her blev pladsen også brugt af nazisterne, hvor Hitler også deltog.
Main Square, Krakow, i dag
I dag er pladsen dog tilbage i Krakows hænder, og den bliver brugt til både jule- og påskemarkeder, samt festivaler og udendørs koncerter. Tøjhallen, Sukiennice, blev bygget i det 14. århundrede og er en stor hall, som blev det første indkøbscenter i verden. I dag er der stadig proppet med handelsskibe boder som har rav, træværk osv. til salg. Ved siden af Sukiennice står en af Krakows mest elskede monumenter, nemlig et monument af polens vigtigste romantiske forfattere Adam Mickiewicz. Overfor monumentet af Adam Mickiewicz ligger den storslået kirke nemlig St. Marys Basilica.
Rundt om kirken var der tidligere en kirkegård, og der ligger stadig mange lig under brostenen. På den anden side af pladsen finder man det 70 meter høje rådhustårn, som er det eneste der er tilbage fra det 14. århundredes mange brande, renoveringer og nedrivninger. Kommer man forbi imellem april og december, så kan man komme op på 3. sal, hvor man kommer igennem en masse rum, der har billeder af Krakow fra 1960’erne. Samtidig kan man få udsigt udover pladsen.