Besøg det store fæstningsværk Kreml i Moskva
Kreml i Moskva er et stort historisk fæstningsværk, som mange nok kan genkende på billeder. Kreml betyder fæstning på russisk, og man kan faktisk finde sådanne fæstningsværker i mange russiske byer – selvom det mest kendte vel nok er Kreml i Moskva. Kreml ligger inde midt i Moskva, og man kan fra fæstningsværket se Moskvafloden, Vasilij-katedralen, Den Røde Plads og Alexanderhaven. Med andre ord ligger Kreml midt i det historiske Moskva. Kreml i Moskva er som sagt Ruslands mest kendte fæstningsværk og består af fire katedraler og fire paladser.
Det er alt sammen omringet af Kremlmuren og Kremltårnet. Den russiske præsident har også residens i Kreml, som i mange år har dannet rammen om den russiske og tidligere sovjetiske magt. Kremlmuren er over 2 kilometer lang med 19 tårne, så Kreml i Moskva har altså været en yderst sikker fæstning. Kreml i Moskva har været under restauration og forandring af mange årgange gennem de mange hundrede år, det har tronet over Moskva. Der er flere bygninger der efterhånden er blevet revet ned. Den seneste restauration skete i 1959.
Historien bag Kreml i Moskva
Russisk historie er generelt rigtig spændende. Derfor er historien bag Kreml i Moskva da også værd at lægge mærke til. Kreml i Moskva har oprindeligt været en fæstning, der var forbeholdt fyrsterne i Moskva. Efterhånden som tiden gik, blev det til zarens residens. Kreml blev samtidig Ruslands religiøse hovedsæde.
Kreml i Moskva har altså både fungeret som et magtcentrum rent politisk, men også et religiøst centrum. Efter den russiske revolution hvor zaren blev henrettet og den sovjetiske tanke opstod, blev katedralerne i Kreml omdannet til museer. Efter 1991 har Kreml fungeret som præsidentens hovedsæde. Nogle af katedralerne bruges stadig engang imellem i religiøse og kirkelige sammenhænge, men den religiøse institution i Kreml eksisterer ikke mere.