Cape of Good Hope, eller på Kap det gode håb på dansk er ikke det sydligste punkt i Afrika, som mange måske tror. Det sydligste punkt i Afrika er faktisk 300 km længere mod ost, nemlig Cape Agulhas. Kap det gode håb er en del af et stort naturreservat, hvor man kan opleve sjældne planter og dyreliv.
Det sydvestligste punkt i Afrika
Kap det gode håb er 260 meter højt og ligger tæt ved Cape Town. Kap det gode håb er som sagt ikke det sydligste punkt, men der i mod det sydvestligste punkt i Afrika. Området er en del af et større naturreservat kaldet Table Mountain National Park. Mange kender måske Cape point, som på mange måder er storbroderen til Kap det gode håb.
Disse to populære steder ligger et par hundrede meter fra hinanden og det er derfor oplagt at besøge begge steder på en gang. I det store naturreservat kan man opleve en masse smukke og sjældne plantearter. Man kan desuden støde på vilde dyr som antiloper og bavianer. Husk dog bare på, at disse bavianer ikke må fodres, selvom de er meget nærgående.
Taffelbjerget
Taffelbjerget er også en del af Table Mountain National Park og er helt klart også et besøg værd. Bjerget ligger nær hovedstaden i Sydafrika, Cape Town, og er lige over en kilometer højt. For at komme op på bjerget kan man tage en kabelbane, så man kan nyde det smukke landskab på vej op. Man kan bl.a. se Kap det gode håb, Djævlebjerget og Løvehovedet på turen op til toppen af bjerget. På engelsk hedder bjerget Table Mountain, og det er heraf national parken har fået sit navn. Bjerget er særlig kendt for sin flade top, og er da også blevet opkaldt efter denne karakteristiske flade top.