Prag ligger i Tjekkiet og er hovedstaden i landet. Der bor omkring 1,3 mio. indbyggere i byen. Det er en billig by at leve i og hvert år rejser især mange gymnasie elever til byen for at feste. Det er en by, der er gang i, men også en by, der byder på rigtig mange interessante og spændende begivenheder.
De mest kendte og berømte seværdigheder i Prag er Karlsbroen, Krudttårnet og det jødiske kvarter i byen Josefov. Der er også flere teatre, som kan være værd at besøge, hvis du kan lide teaterstykker, hvor der bliver fortalt en god historie og fortælling fra Prag.
Derudover er Prag også en by, hvor der kan bruges mange timer på de store markeder, hvor der er fyldt med små boder, der sælger tøj og sko fra kendte og populære mærker, men til en langt lavere pris end i Danmark. Det skyldes at mange af de varer og produkter, der bliver solgt på disse markeder i Prag er kopivarer fra eksempelvis Kina. Derfor er varerne ikke ægte, men på nogle af produkterne skal du have et rigtig godt øje for at kunne se, at en taske eller en polo ikke er fra det originale mærke og produktion. Husk ligeledes også altid at tælle dine byttepenge på disse markeder, da du ellers hurtigt kan blive snydt, da folkene i boderne udmærket, kan se at du er turist i byen.
Du har også muligheden for at bo på hotel helt inde i centrum af Prag til formidable priser, i forhold til at det er Tjekkiets hovedstad og den største by i landet. Booker du dit hotel i god tid i forvejen, vil du kunne booke et hotelværelse til den nette sum af 300-400 DKK, hvis det er uden for sæsonen. Skal du derned til sommer eller i sommermånederne, hvor der er mange andre turister fra hele Europa og verden skal du nok ligge 100-200 DKK ekstra oveni for at få en nogenlunde pris på et hotelværelse i Prag. En god idé er, at kigge på nogle forskellige hoteller og se udvalget igennem og på den måde danne dig et indtryk af det hotel, som falder mest i din interesse.
Nogle hoteller i Prag har flere faciliteter end andre, men hvis du alligevel ikke skal være meget på dit hotelværelse, men i stedet for udforske byen, er det måske ikke den helt store afgørelse for dig, men i stedet prisen på hotelværelset.