Skæve tårn i Pisa

Attraction Type:

  • Seværdigheder

Det skæve tårn i Pisa: Den bedst kendte fiasko i verdenshistorien.

Langt de fleste vil nikke genkendende, når de hører om Det skæve tårn i Pisa, for det er uden tvivl en af de mest kendte bygninger i verden. Det er dog ikke alle, der kender historien bag Det skæve tårn i Pisa. På italiensk hedder det “Torre di Pisa”, og det er en kampanile i den italienske by Pisa på Piazza dei Miracoli. Tårnet er 56.70 m højt på det højeste sted, har 294 trin og en hældning på 3,97°. Da arbejdet startede i 1173 begyndte det stort set med det samme at hælde, fordi det blev opført på blød mosejord, og ikke have tilstrækkelig fundering. Det stod først klar omkring 200 år senere.

Det skæve tårn i Pisa: Fra skam til berømmelse

Man siger at hvis man besøger Pisas domkirke (Il Duemo) og lægger øret til væggen vil man kunne høre en skurrende lyd. Det er katedralens arkitekt, Buscheto di Giovanni Guidice, der rasende vender sig i sin grav, for lige ved siden står Det skæve tårn i Pisa, der er kendt som en af de største arkitektoniske fiaskoer i verdenshistorien. Man ved ikke, hvem der opførte tånet, og det var ellers normalt på denne tid at arkitekter sørgede for i stor stil at lade verden vide alt om deres bedrifter. Måske skyldtes det skam, at denne information blev gemt væk. Allerede fra den første etage stod det klart, at tårnet hældede en smule, men der er normalt i Pisa at bygninger har en vis hældning på grund af den bløde grund. Ingen havde forestillet sig hvor stor hældningen ville blive.

Det skæve tårn i Pisa: Byens ikon

Tårnet begyndte først at opnå status som byens ikon i romantikken i starten af 1800-tallet, da en par engelske arkitekter offentliggjorde en teori omkring at hældningen var lavet med vilje, og poeter som Shelly og Byron gjorde Pisa berømt i deres værker. Spekulationerne omkring, hvorfor tårnet blev bygget skævt blev til vandrehistorier, f.eks. sagde man at en dværg stod i ledtog med arkitekten, og havde lavet tårnet skævt som en protest mod Gud.

Siden har tårnet flere gange været i fare, f.eks. opfattede det facistiske diktator Mussolini skævheden som vanærende, og det var tæt på at blive bombet i 1944 under 2. Verdenskrig. Den italienske mafia havde i begyndelsen af 1990’erne planer om at sprænge Det skæve tårn i Pisa i luften.

Jeg hedder Halfdan og jeg har lavet Billigeflybilletter.dk. Som iværksætter har jeg været heldig at kunne rejse en del og det skriver jeg om på bloggen her.

Vejr i Pisa

  • 18 Mar 2018
  • 5°C/8°C
  • st?rk regn
  • 19 Mar 2018
  • 6°C/8°C
  • let regn
  • 20 Mar 2018
  • 4°C/8°C
  • spredte skyer
  • 21 Mar 2018
  • 3°C/5°C
  • let sne
  • 22 Mar 2018
  • 1°C/5°C
  • let sne
  • 23 Mar 2018
  • 1°C/7°C
  • let regn

Historisk vejr i Pisa